… og nogen gange er det rart bare at løsrive sig fra ens egne og alle andres tanker, bekymringer og fordomme, og bare flyde med strømmen.
Hvis du ikke vil høre alt mulig kærlighedspladder, så klik væk.
Som du nok har bemærket, har jeg et par gange omtalt en vis Hr. Kæreste. En Hr. Kæreste som jeg slet ikke havde forventet skulle slå benene væk under mig. Har faktisk kun kendt ham i godt en månede, men vi har været sammen stort set dagligt. Og for lidt over en uge siden gav jeg hans hånd et lille klem med spørgsmålet om vi skulle være kærester.
Nogen vil måske mene det er gået stærkt – ja, lidt for stærkt. Fornuftige Nicholaine ville også have trukket i håndbremsen og lige have tænkt over tingene en ekstra gang eller 14, men…
Det faktum at vi har brugt så meget tid sammen på så kort tid, gør at det slet ikke føles som om det er gået vildt stærkt. Det føles ikke forkert, tror jeg at jeg prøver på at sige.
Anyway, så mindes jeg ikke at jeg nogensinde har været SÅ forelsket. Måske fordi sidste gang jeg blev forelsket allerede er 7 år siden, og under helt andre omstændigheder. Nu leger man jo voksen – studie der gerne skulle føre til ens fremtidige arbejde, egen lejlighed, og alle de voksne dagligdags opgaver. Derfor er synet på kærlighed også sat i et helt andet perspektiv. Nu er det jo ikke nok at han bare er sød (.. og lækker! tihi) og ejer en tunet knallert, nej nu skal man også tænke på hvordan han lever sit liv. Har han job? Bor han stadig hjemme? Matcher han de rigtige strømpepar? Hvordan er hans sædkvalitet (arj… just kidding… eller..)? Og ser jeg generelt bare en reel fremtid med ham?
Nu vil nogen jo nok sige at jeg stadig er ung, og at jeg ikke burde tænke på den slags endnu, men blot nyde det vilde singleliv (as if it was wild at all). Men jeg er kærestemenneske, og kærlighed handler vel om at man finder en partner at dele lidt af livet med, måske resten af livet med.
Jeg tror jeg vrøvler lidt nu…
Jeg ved ikke om jeg blot fortæller, eller om jeg forsvarer, eller om jeg…
Alt jeg ved er bare at jeg lige for tiden er rigtig lykkelig, og jeg har været villig til at slå fornuftige Nicholaine hårdt i siden og snuppet hendes forsvarsskjold og givet kærligheden en chance. Og som svar på alle mine er-han-kæreste-potentiale-spørgsmål, så kan jeg kun svare “ja“. Man ved jo aldrig hvad der sker i fremtiden, men lige nu håber jeg at han har lyst til at dele lidt mere end blot den nærmeste fremtid med mig.
Nicholaine har sgu fået sig en kæreste – who saw that comin’?
… og han er allerede blevet godkendt af min mor, så det er da altid noget, ikk?
Der er ikke noget at forsvare :) Så længe du har fulgt dine følelser, kan det ikke gå helt galt. Eller selvfølgelig kan det det, men det kan alt jo. Hvis ikke du gjorde det, ville du ærgre dig.
Og så synes jeg i øvrigt ikke at det er “hurtigt” at blive kærester efter en måned.
Vil i øvrigt også gerne prøve Resident Evil, men har ikke turde ind til videre, fordi jeg får så meget stress af sådanne spil. Og så kan jeg sikkert heller ikke finde ud af det :P
Tillykke med kæresten Nicholaine!:)
Jeg går altså og venter spændt (meget spændt!) på at se ham OC… Frederik eller æhh Hr.Kæreste!?:D
//Monalisa
Dejligt. Håber du beholder ham mange år endnu. :o)
Mange tak elsklinger! Jeg er virkelig glad for ham :)
Hvor er det da bare fantastisk! stort tillykke!
Taak :D