Oih al den billedspam du får lige for tiden – jeg håber du overlever, for jeg har fakkertalt oplevet ret meget de sidste mange dage.
Denne gang vil jeg fortælle lidt om TSR’10 som fandt sted i den skønne by Aalborg i sidste uge.
Det var fantastisk at se så meget liv i Aalborg! Alle de flotte både og skibe, alle menneskerne (.. og sømændene især!), alle de gratis aktiviteter og ja, bare stemningen generelt. Jeg ville ønske Aalborg var sådan noget oftere.
OC og jeg var nede på havnen alle dagene det stod på, og har virkelig nydt livet dernede. Der var fascinerende store skibe, og det var skægt at få lov til at gå op på dækkene og se skibene lidt nærmere. Især skibet fra Indonesien tiltrak mange mennesker, da de altid havde gang i noget musik og dans – det var rigtig fedt!
Ugen bød også på rigtig mange gratis musikoplevelser, og vi lagde ører til både De Glade Sømænd, Michelle Birkballe, Sanne Salomonsen, ISaidSo, HP Lange, Michael Jackson Tribute og Bamses Venner. Al den musik blev ledsaget af en hel del fadøl, hvilket let kan medføre fjollede situationer…
I Nørresundby kunne man prøve de der oppustelige bolde man bliver lukket inde i, og så kan man lege på vandet uden at blive våd. Well, efter De Glade Sømænd havde spillet, fik vi den fjollede idé lige at soppe lidt i bassinet. Og som den basse jeg er, så tager jeg et ordentlig tilløb så jeg kan hoppe over bassinets kant. Det resulterer så i at jeg glider på bassinets bund og tager mig en lille baglæns dukkert, istedet for blot at soppe. Til stor underholdning for mine buddies, men nok til størst underholdning for lille fulde sjaskvåde Nicholaine. Straks kommer der en meget sur mand og råber “Så er det uuuu’!”.
Jeg grinte hele vejen hjem!
TSR’10 blev afsluttet med et brag af et festfyrværkeri på Limfjordsbroen! Jeg har aldrig set noget lignende, det var helt fantastisk. Og jeg er utrolig imponeret over at de kunne time alle raketerne så præcist. Gad vide hvor mange penge der blev skudt op i luften for… Men imponerende var det i hvert fald!! Jeg elsker når fyrværkeriet ser ud som om det kommer lige ud i ansigtet på dig, og det lufttryk der brager gennem din mave. I love it!
Efter fyrværkeriet købte vi 4 fadøl, satte os ved havnen, lyttede til musik på iPhonen og sludrede, indtil broen åbnede igen så vi kunne komme videre i byen. Det har været en helt fantastisk uge!
… men nu virker Aalborg helt øde og forladt








Haha, “Så er det uuu’” :D :D Jeg måtte lige grine med. Var der ingen, der tog billeder af dét? ;)
Og årrh, det sidste billede. Det er super.
Nej desværre var der ingen som nåede at fange mit stunt, til stor ærgelse, for jeg ville virkelig gerne selv have set det!
Det gik simpelthen så stærkt, at ingen opfattede at det ville ske, haha. Tror aldrig jeg har oplevet noget SÅ skægt!
I love it also!! ;)
Det var absolutely priceless :)
Det må man sige :D
Du er skæg at være sammen med jo :D