Ingen tvivl om at jeg absolut elsker mine Hunter-gummistøvler, men nu har de bare været groet fast til mine fødder nærmest siden vinteren kom væltende ud af himlen, så nu er det en sensation hver gang jeg ikke behøver at tage dem på.
Jeg er bare en mega kylling når jeg skal gå udenfor, og nogen steder kan man altså godt risikere at der er glat endnu og jeg ved ikke hvorfor, men på besynderlig vis føler jeg mig mere tryg når jeg har mine gummistøvler på. Måske er det fordi at de lettere matcher mine strømpebukser, og at jeg derfor ikke er nødsaget til at hoppe i bukser og sneakers, hvilket jeg på mystisk vis ikke længere bryder mig om at have på.
Måske har jeg nogle perioder hvor der er visse beklædningsgenstande jeg ikke gider gå med?
Da jeg gik i gymnasiet fx, gik jeg rigtig meget i kjole, men siden gymnasiet har jeg faktisk næsten ikke haft en kjole på. Derimod begyndte jeg at gå rigtig meget i jeans og denim-leggings, men nu gider jeg heller ikke det mere. For der skete pludselig et skift efter at jeg flyttede hjemmefra, nemlig at der kom bodycon-nederdele ind i min garderobe og nu går jeg faktisk kun i dem (altså selvfølgelig også med overdele til, frækkert! ;)
Nå apropos, men tilbage til emnet..
Her i Aalborg synes jeg stadig der ligger rigtig meget sne, og det er den slags sne som er blevet gået så meget på at det nu danner en hel lille skøjtebane og det er absolut ikke sjovt for utroligt klodsede Nicholaine, som jo nærmest kun skal tænke på at gå over isen for at falde på røven.
Jeg har bare i denne sneperiode hørt SÅ mange gange i nyhederne at det er så skide dejligt med alt den sne og at folk bliver i rigtig godt humør af det, og at der er færre vinterdepressioner – men altså, så har jeg det nok lige omvendt, for selvom jeg virkelig elsker sne, så er det her bare overhovedet ikke sjovt mere og jeg finder mig selv i den sølle tilstand nogen gange at have lyst til at græde over om den sne ikke godt snart vil forsvinde, så jeg kan blive lidt gladere i låget igen.
Hver dag er jo en lidelse at stå op til, “Nu har der været frost igen, så er alle fortove glatte, så er der stor risiko for at Nicholaine får endnu et blåt mærke på sin bagdel og endnu engang skal igennem hele den mølle med “Hovsa, var der mon nogen som så mit fine isprinsessespring som failede totalt over den issnepyt“, ork“…






Hvordan holder du varmen i gummistøvler?! Jeg ville aldrig overleve :o Du må have 8 par sokker på x)
Jeg plejer bare at tage et par sokker udenpå strømpebukserne.. Når der har været rigtig koldt, så har jeg jo mine fleece-strømper som hører til mine Hunterstøvler :)
Men nu har jeg lige renset mine støvler og lagt dem ned i deres skokasse, så håååber virkelig at jeg ikke skal hive dem frem før om laaang tid igen :)