Igår afholdte vi den sidste “Til middag hos din blogger”-middag. What a day…
Mit tema var Holland, så jeg stod i køkkenet fra kl. 10 – 16 for at bikse lidt lækkert sammen.
Pigerne kom i samlet flok lige til tiden, og det var rigtig rart at se dem alle igen. Marie havde åbenbart tidligere på dagen gået og håbet på at vi skulle drikke noget med bobler, og så var det jo heldigt at jeg startede aftenen ud med at åbne en flaske Asti.
Mens pigerne drak et glas Asti med frosne vindruer i, så fandt jeg mine gaver til dem frem. Jeg har jo leget den “dårlige gæst” og har ikke medbragt værtindegaver til dem, når vi har besøgt dem. Men grunden dertil, var jo at jeg først lige skulle et smut til Holland og smugle nogle godter med hjem til dem. Anyway, så havde jeg pakket en goodiebag til dem med to pakker De Ruijter, som er et hollandsk morgenmadprodukt – krymmel man drysser på sit morgenbrød. I love it! Så det håber jeg også de kommer til, hvis ikke, så kan de jo drysser det på desserter istedet.
Til hovedretten havde jeg lavet fyldte pandekager med oksekød, med tzatziki og salat. Holland er jo flad som en pandekage, og intet under at de så forguder pandekager dernede. I Rotterdam kan man komme med en pandekagebåd, som sejler rundt i Rotterdams 40 km lange havn, imens man kan fylde sin mave med pandekager med al salgs fyld. SÅ lækkert! Hvis du nogensinde kommer til Rotterdam, så kan det varmt anbefales og det er rigtig fantastisk at se den containerfyldte havn fra vandet af.
Nå men i Holland serveres pandekagerne oftest åbne, så fyldet bare ligger ovenpå, og så spiser man dem sådan. Men kunne ikke lige overskue al den ekstra opvask jeg ville have hvis jeg havde serveret dem ligesådan, så jeg rullede dem altså og gratinerede dem i ovnen.
Til maden kunne jeg desuden tilbyde på en lille hollandsk øl. Det var lidt af et sats, da jeg ikke var klar over hvordan pigernes forhold til øl var. Men heldigvis var det kun Anja som ikke bryder sig om øl, men hun smagte på det og det er jeg glad for.

I Rotterdam ligger en af mine yndlingsrestauranter, Dudok. Udefra ligner det et lille bageri, men når man træder ind af døren åbner der sig en stor restaurant op. Restauranten er et populært hæng-ud-sted for hollandske arkitekter, så hvis du en dag kigger derind så sidder der garanteret et par arkitekter i hjørnet. Nå, men herinde serverer de en virkelig god version af Hollands nationaldessert – æbletærten. Så den googlede jeg da lige…
Synes ikke min version smagte heeeelt ligesom deres, men den var da slet ikke så ringe endda. Opskriften må du lige vente med at få i et andet indlæg, da det her ellers bliver aaaalt for langt.
Æbletærten pyntede jeg med hjemmelavet vanilie- og bæris, som jeg havde frosset ned i isterningebakker, så de fik form af blomster og hjerter. Fint, ikk?


Efter desserten synes Line at vejret så så fint ud at vi da sagtens lige kunne gå en lille tur. Da vi
træder ud af døren finder vi så ud af at det regner, og Line er selvfølgelig den eneste uden jakke. Så forsynet med paraply tøffede vi lige ned og kiggede på vandet og hjem igen.
Så fandt vi EGO-spillet frem og tog sgu lige 4 runder. Det kunne have været skægt at have spillet det til vores første middag, og set hvor langt tid det ville have taget, i forhold til hvordan det gik igår, nu hvor vi kender hinanden lidt bedre. Men vi fandt da ud af at Line ikke er til det spirituelle, at Marie tror hun har højere IQ end gennemsnittet, at Anja er voldelig og at jeg er mere til camping end siliconebryster. Derudover at Anja synes at Maries hår på armene er bløde.
Anja havde også taget en tyrkisk version med af det tyske Brause-Pulver, som Line havde med hjemme hos Marie. Tang!? … og så er det endda visent! Det smagte meget bedre end det tyske, men efter at det har bundfældet en smule, så smager det virkelig som noget ens mave ikke har godt af. Som Anja også udtrykte et par gange “Det bider i kinderne!”.
Det var alt i alt en rigtig god aften synes jeg. Det var rigtig hyggeligt at have pigerne på besøg i mit hjem. Jeg håber at vi stadig skal ses, selvom vores bloggermiddage nu er overståede. Vi snakkede om konceptet “Til middag hos din bloggers mor” – måske?! Hvad siger du til det, moar?
Eih, spøg til side. Jeg er virkelig glad for at jeg blev inviteret til at være med i denne idé. Jeg har mødt nogle skønne kvinder gennem dette, og hvis du har lyst og mulighed for det, så synes jeg du skal springe ud i din egen version af bloggermiddage. Det er virkelig fantastisk at møde nye mennesker på den måde, og så er det skægt at man kan snakke og sladre om bloggerverdenen, uden at nogen ser mærkeligt på dig og tænker “nørd“.
Tak for denne gang piger, det har været en fornøjelse af lære jer at kende!