Category: Alt om ingenting

… så jeg går bare og tuller, og nyder de sidste dage.

Har faktisk ikke riiiigtig lavet noget den sidste uge! … eller jo, for nogle dage siden var jeg i Urtehaven i Nørresundby, hvor bagsiden af mig kom drivvåd hjem! Helt ind til underpigerne! Det regnede ellers ikke da jeg gik.

Igår var Hr. Kæreste med hjemme og besøge mit barndomshjem, min mor og min far. Min mor serverede lidt filippinsk mad til frokost, og så var vi lige oppe og hilse på min papa inden vi tog til Rønbjerg Ferie Resort for at bowle.
Min mor havde nemlig fået den tossede idé at vi skulle ud og bowle! Det var virkelig mange år siden nogen af os havde bowlet, så det var da skægt at prøve igen. Det på trods af, at min temperament bliver sat lidt på prøve. For jeg vil virkelig gerne kunne det, men når kuglen så gang på gang ryger ned i øv-kanalen, så bliver jeg altså virkelig irriteret på spillet. Så jeg tabte samtlige runder, men sluttede dog af med at lave en strike på det allersidste skud! Måske der bare skal 2 timers opvarmning til, hihi.

Efterfølgende spillede vi et slag pool og et slag 9-ball – hvor jeg endnu engang tabte!! Da jeg var yngre spillede jeg ellers rigtig meget pool og synes da jeg husker mig selv som værende ret god, men 8 års pause har vist sat sine spor – jeg kunne ikke engang finde ud af hvordan jeg skal placere min hånd på bordet :P

I dag er jeg så vendt tilbage til at lave ingenting! … eller jo, jeg har været nede og fodre ænder sammen med Hr. Kæreste.

… og det var så det :P
Så jeg har ikke lige følt så megen blog-inspiration, eftersom jeg jo har haft travlt med at lave ingenting. Jeg glæder mig nu godt nok til at starte i skole igen, så hverdagen kan komme op og køre som den plejer.

Er din ferie også snart slut? Eller er du allerede begyndt i skole og på arbejde igen? Har du så fået det ud af ferien som du håbede på, eller mere måske?

Jeg fik besøg af Hr. Kæreste igår, og da han kom, bankede han kun let på døren. Jeg registrerede ikke helt om der virkelig var nogen der bankede på eller om det blot var min indbildning. Men fra sofaen kan jeg pludselig se ham komme tættere på det matterede glas i døren og stå og pusle med hans nøgler. Så for at være venlig, spurter jeg fra sofaen og hen mod hoveddøren for at låse op. I min fart slår jeg min fod ind mod kanten af en fodliste, i døråbningen mellem entré og køkken.

Nuijsch en smerte der jagede op gennem kroppen dér!
Da jeg sætter mig tilbage i sofaen og hiver benet op til mig, bliver jeg noget forbløffet over at se den slagkraft jeg har formået at levere mod fodlisten – der er nemlig kommet maling fra fodlisten på mine strømpebukser lige ved lilletåen.
Nå, men jeg går jo udfra at det bare er en kortvarig smertepyller, som det plejer at være når jeg banker mine fødder ind i ting (hvilket jeg ofte gør…).

Hr. Kæreste og jeg vil gerne ud og spise, og jeg er overbevist om at jeg da sagtens kan gå et par kilometer med en lettere forslået tå. Efter 2 minutters gåtur spørger han efter hvornår jeg har tænkt mig at give op, og da jeg virkelig hader når der er noget jeg ikke kan, så bliver jeg helt hidsig og fortsætter selvom det gør ondt. Efter et par skridt mere må jeg dog erkende at gåturen nok bliver rimelig lang hvis jeg skal halte hele vejen. Så vi vender om og tøffer over i Rema1000 for at lede efter madvarer til aftensmad hjemme istedet.

Det her er så resultatet af min iver for at låse Hr. Kæreste ind i lejligheden – en blå, hævet, kæmpe lilletå.

Det gør ikke nær så ondt i dag, men det gør stadig mega nullernaller!

Det skønne er jo så, at jeg åbenbart ikke synes det gør nok ondt. For da jeg gjorde rent tidligere i dag, vælger jeg at køre støvsugeren hen over min lilletå. Mega pain lige dér! Jeg fortsætter støvsugningen, men nu med et lettere forbidt ansigt.
Så står jeg og støvsuger min badeværelsesmåtte og da den godt kan være lidt stridig og kræver at man kører støvsugerhovedet både den ene og den anden vej for at nå godt ned mellem trådene, så går det lige lidt for stærkt da jeg kører støvsugerhovedet tilbage mod mine fødder og jeg hamrer så støvsugerhovedet ind i min lilletå.

Det er mange år siden jeg har grædt af smerte, men i dag måtte jeg altså smide støvsugeren fra mig og sætte mig på badeværelsesgulvet, med foden i hænderne og vuggende vræle mit ansigt helt vådt af tårer.

Fra nu af vil jeg virkelig prøve at lade være med at være så klodset!

I søndags var Hr. Kæreste og jeg inde at se Inception i los biografos.
Jeg havde ikke hørt vildt meget om filmen, kun lige spottet ud af min øjenkrog at den havde fået gode anmeldelser, så derfor havde jeg ikke som sådan nogen forventning til hvad jeg skulle opleve i filmsalen.

Filmen handler om Dom Cobb som er trænet til at kunne træde ind i folks drømme og stjæle hemmeligheder fra deres underbevidsthed. Istedet for at stjæle, så får Cobb pludselig til opgave at plante en idé i en persons drøm. Cobb får stablet et team på 5 personer på benene, der skal hjælpe ham med at løse opgaven, så han kan modtage en belønning han har håbet, drømt, higet og opgivet, men nu får muligheden for at virkeliggøre.

Jeg synes den første halvdel af filmen er lettere rodet. Jeg kan ikke helt holde styr på hvad handlingen egentlig går ud på, hvem han er, hvem personerne omkring ham er og hvad det hele betyder. Jeg når lige at tænke “Hold op det var da spild af penge…”, men så bliver Cobb’s opgave igangsat, og så er jeg fanget!

Herefter går det meget lettere med at forstå hvordan man træder ind i andres drømme, hvilke muligheder og konsekvenser det har, og hvem og hvad de forskellige personer er og bidrager med. Sideløbende med opgaven får man også mere information om Cobb’s baggrund, og det gør hele historien endnu mere interessant. Jeg sad konstant og håbede på at de ville fuldføre opgaven, og slutningen bliver bare mere og mere spændende. Og man bliver efterladt med tanken “Hmm.. Gad vide om…”. Jeg er fan af film der lader én drage sin egen slutning af filmen, så thumbs up herfra.

Jeg synes virkelig at Leonardo DiCaprio er en dygtig skuespiller, men synes at hans karakter i denne film minder alt for meget om den han spiller i Shutter Island. Lidt ærgeligt, men han leverer stadig en rigtig flot præstation.

Hvis du godt kan li’ en spædingsfyldt actionfilm, så synes jeg du skal tage ind og se den – bare overlev de første 30 minutter og så kan du læne dig tilbage eller læne dig forover, og nyde en ret god film. Desuden er filmen ikke lutter “jeg skyder dig, du skyder mig, bang bang“, der er skam også indlagt små øjeblikke hvor du trækker på smilebåndet, så filmen ikke bliver alt for tung.

Hvis du allerede har set den, hvad synes du så om den?
Er det en film du vil se igen? Og synes du den fortjener de 5 ud af 6 stjerner, som den har fået af rigtig mange anmeldere?

De sidste par dage har jeg spillet både playstation og Wii. Og har brugt utrolig meget tid på det, taget i betragtning af at jeg slet ikke er typen der spiller den slags.

Men det skal nok ændre sig nu hvor min kæreste har insiteret på, at hans forsømte Wii skal stå hjemme ved mig – på trods alle mine protester om at jeg ikke ville have den. Men når han sådan bliver ved med at presse, så må jeg jo til sidst give mig og sige ja (… jeg ville jo egentlig gerne :P).

Den anden dag spillede jeg FIFA for første gang. Når jeg skal spille noget for første gang, siger jeg altid 1000 gange at jeg ikke kan finde ud af det, men det viser sig næsten altid at det egentlig går meget godt på trods af at jeg aldrig har prøvet det før. Anyway, så lover Hr. Kæreste at gøre sig dårlig, men han vinder alligevel de første to kampe – men jeg vinder tilgengæld den sidste. Og som en sagde til mig inde på Twitter, så gælder de første kampe jo blot som opvarmning.

Nå, men så fik jeg installeret Wii’en herhjemme, og så skulle vi jo lige prøve at spille lidt.
Og så slog jeg ham sgu i bowling! Og han gjorde sig ikke engang dårlig! Muhahahahahaha.
I dag har vi så spillet Resident Evil, og selvom jeg igen påstår at jeg ikke kan finde ud af det og at jeg ikke bryder mig om at blive forskrækket og skulle slå nogen ihjel i spil, så viser det sig at jeg faktisk er herresej til at skyde de dersens zombier lige i fjæset!

Ja, så så man lige søde uskyldige Nicholaine, der hidtig kun har nørdet Sims, blive transformeret til en der sidder hjemme foran fjernsynet og skrigende slår zombier ihjel.

Hej du dejlige,

Nu er jeg hjemvendt efter nogle skønne dage hjemme hos min Mamacita. Vi har grillet, mor har siddet på Facebook, jeg har spillet Sims, vi har arbejdet i haven og kørt affald på lossepladsen, jeg har solbadet, vi har sladret og vi har spist is en masse. Skøøøønt!

Derudover tog vi en sen aftentime en lille impulsiv beslutning, om at bestille et par togbilletter og et hostelværelse i København til august. Min mor har aldrig været i København, og da ingen af os rigtig har nogen planer for sommeren, så blev vi enige om at hun da ligeså godt kunne få set København. Så jeg skal lege guide og min mor skal lege turist, tihi.
Så jeg skal snart igang med at lave en lille liste over ting man som jyde bør opleve når man kommer til Staden – nogen forslag?

Det er faktisk 2. gang i mit liv at min mor og jeg skal på ferie sammen! Sidste gang var da jeg var sølle 6 år gammel og vi rejste til Filippinerne for at besøge vores familie. Så det skal nok blive hyggeligt :)