Category: Mændene i mit liv
Iført Hr. Kærestes skjorte
Hr. Kæreste gad ikke have den her skjorte mere, og så hapsede jeg den da istedet. Desuden har jeg min nye ring fra Pieces på (et lille ups-jeg-skulle-bare-lige-ind-i-Vero-Moda-og-kigge-køb).
Speakin’ of kærester, kalder du så din kæreste noget sjovt?
Jeg har for vane at kalde mine yndlingsdrengevenner for noget fjollet, så jeg har både en Bassemand, et par Pullergøjer, en Nullerfis og en Babyluv’. Min kæreste har jeg så givet kælenavnet Babs! Jeg har spurgt ham efter om han synes det er irriterende, og jeg ved ikke om han er helt ærlig når han siger at det ikke gør noget, tihi. Ordet “Babs” ligger bare så sprødt i munden … og hvis jeg selv skal sige det, og det skal jeg jo tydeligvis, så er han ret sprød, høhø!
Kærestenavne som skat, søde, osv., synes jeg er fine nok, men jeg kan bare bedre li’ når man kalder hinanden noget som ingen andre gør.
Nogle ting sker hurtigere end forventet
… og nogen gange er det rart bare at løsrive sig fra ens egne og alle andres tanker, bekymringer og fordomme, og bare flyde med strømmen.
Hvis du ikke vil høre alt mulig kærlighedspladder, så klik væk.
Som du nok har bemærket, har jeg et par gange omtalt en vis Hr. Kæreste. En Hr. Kæreste som jeg slet ikke havde forventet skulle slå benene væk under mig. Har faktisk kun kendt ham i godt en månede, men vi har været sammen stort set dagligt. Og for lidt over en uge siden gav jeg hans hånd et lille klem med spørgsmålet om vi skulle være kærester.
Nogen vil måske mene det er gået stærkt – ja, lidt for stærkt. Fornuftige Nicholaine ville også have trukket i håndbremsen og lige have tænkt over tingene en ekstra gang eller 14, men…
Det faktum at vi har brugt så meget tid sammen på så kort tid, gør at det slet ikke føles som om det er gået vildt stærkt. Det føles ikke forkert, tror jeg at jeg prøver på at sige.
Anyway, så mindes jeg ikke at jeg nogensinde har været SÅ forelsket. Måske fordi sidste gang jeg blev forelsket allerede er 7 år siden, og under helt andre omstændigheder. Nu leger man jo voksen – studie der gerne skulle føre til ens fremtidige arbejde, egen lejlighed, og alle de voksne dagligdags opgaver. Derfor er synet på kærlighed også sat i et helt andet perspektiv. Nu er det jo ikke nok at han bare er sød (.. og lækker! tihi) og ejer en tunet knallert, nej nu skal man også tænke på hvordan han lever sit liv. Har han job? Bor han stadig hjemme? Matcher han de rigtige strømpepar? Hvordan er hans sædkvalitet (arj… just kidding… eller..)? Og ser jeg generelt bare en reel fremtid med ham?
Nu vil nogen jo nok sige at jeg stadig er ung, og at jeg ikke burde tænke på den slags endnu, men blot nyde det vilde singleliv (as if it was wild at all). Men jeg er kærestemenneske, og kærlighed handler vel om at man finder en partner at dele lidt af livet med, måske resten af livet med.
Jeg tror jeg vrøvler lidt nu…
Jeg ved ikke om jeg blot fortæller, eller om jeg forsvarer, eller om jeg…
Alt jeg ved er bare at jeg lige for tiden er rigtig lykkelig, og jeg har været villig til at slå fornuftige Nicholaine hårdt i siden og snuppet hendes forsvarsskjold og givet kærligheden en chance. Og som svar på alle mine er-han-kæreste-potentiale-spørgsmål, så kan jeg kun svare “ja“. Man ved jo aldrig hvad der sker i fremtiden, men lige nu håber jeg at han har lyst til at dele lidt mere end blot den nærmeste fremtid med mig.
Nicholaine har sgu fået sig en kæreste – who saw that comin’?
… og han er allerede blevet godkendt af min mor, så det er da altid noget, ikk?
Jeg er her endnu, men er blevet distraheret af en sommerforelskelse
… fnis, tihi, fnis, fnis
Det kilder i maven sårn noed!
Nogle vidunderfulde dage!
De sidste par dage har jeg hængt ud med en vis Blogherre, OnslowCrescent. Vi havde ikke mødt hinanden før, og det er jo altid pirrende når man skal møde et andet menneske for første gang.
Anyway, så havde vi aftalt at mødes til en gåtur, og jeg havde taget vindruer og jordbær med som vi kunne nyde på en bænk ved havnen.
Det skægt, for de blogger-folk jeg har mødt, har alle sammen vist sig at være endnu mere herlige i virkeligheden, og OC er endnu en af slagsen. Endnu et menneske som jeg er glad for at have stiftet bekendtskab med, og forhåbentlig et langt venskab med – for vi hyggede os SÅ meget! Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har grint så meget. Vores gåtur trak også ud og varede godt 4 timer, who should have known? Og jeg smilte hele vejen hjem, da vi endelig havde taget os sammen og fået sagt På Gensyn. Dem jeg mødte på vejen må have troet jeg var en crazy lady!
Igår lå vi så på min sofa og snakkede indtil aften blev til nat. Og vi skal ses igen igen i dag! Glæder mig rigtig meget. Det er vidunderligt når man møder et menneske man med det samme bliver gode venner med, og som man virkelig har lyst til at bruge så meget tid med som muligt. Tror også han er vældig sund for min slankekur, så meget som han får aktiveret både smile- og lattermuskler. Nå… Du kan vist godt fornemme at jeg er blevet vældig glad for ham her.
I dag er også dagen hvor jeg forsøger mig med at lave champagne- og hvid chokoladeis. Indtil videre synes jeg det er lidt svært (måske fordi jeg sidder her og skriver! DOH). Tilgengæld har jeg endelig fået brugt min hvide chokolade fra Holland – ja i Holland kan man altså få SÅ stort et stykke hvidt chokolade udformet som bogstaver. Jeg købte mig et N og et P, som er mine initialer :)
Øhm, nå men, måske vi Aalborgensiske bloggere snart skulle prøve at ses? Det kunne altså være hyggeligt!
Som tiden flyver afsted… 8 ugers ferie tilbage! *tihi*
Den første uge af min sommerferie er gået med en masse kalorietælling og træning, og har fakkertalt allerede tabt mig 3 kilo på den sidste uge. Typisk at det altid går stærkt i starten, og man så skal kæmpe endnu mere for de næste kilo…
Nå, men for at jeg ikke skal gå hen og blive en eller anden sundheds-freak, så er jeg gået igang med at eksperimentere med at lave is. Hjemme ved mor fandt jeg min gamle ismaskine frem, og den kom med mig hjem til Aalborg.
Så i dag har jeg lavet flødeis med vanilie og daim-stykker. Og efter min vurdering, så er det absolut ikke dårligt! Jeg synes bestemt at nogen burde skære en stjerne ud i pap til mig, som jeg kan modtage som pris for den formidable “at lave is“-evne jeg jo tydeligvis ejer!
Jeg skulle egentlig have været på stranden i dag sammen med en kammerat, men først kunne jeg ikke komme i kontakt med ham og efterfølgende har han en masse undskyldninger for at vi ikke skal afsted alligevel. Først kunne han ikke låne bilen alligevel – hvor jeg så siger at vi bare kan gå ned på havnen og hygge lidt istedet. Men så har han ondt i ryggen og kan ikke gå særlig langt (og havnen ligger 5 minutter herfra!). Så vil han ses senere, for så kan han låne bilen der – men så synes han det er for sent at tage på stranden! Så synes han vi skal lave mad sammen, men da jeg er inde i en god stime med min kalorietælling, så orker jeg ikke besværet. Så kan det også bare være ligemeget…
Så nu sidder jeg og overvejer om jeg bare selv skal tøffe ned til havnen med mit nye Woman-blad og en flaske hyldeblomstsaft … Ja, det tror jeg at jeg gør!
Ha’ en skøn aften!
Det har været en vidunderlig dag
I dag tillod jeg mig at blive hjemme fra skole. Det var et stort skridt fra min side af synes jeg. Og jeg nåede lige at have det dårligt med min beslutning i en god halv time, indtil jeg besluttede mig for at få dagen til at gå med alt andet end projekt….
Så jeg satte mig til at lave ark.his.! FLOT! Der er 7 spørgsmål i vores afløsningsopgave, så i mandags tænkte jeg at hvis nu jeg bare laver ét spørgsmål om dagen, så er det ikke nær så tungt at sidde med og så vil jeg være færdig allerede søndag. Men så de sidste to dage har jeg jo set lidt til ham der Hr. Falckredder, så jeg har jo ikke fået lavet de skide spørgsmål. Meeeen, nu har jeg fået lavet 3 spørgsmål i dag, så jeg holder stadig tidsplanen. De sidste 3 spørgsmål er lidt mere krævende, så det er godt nok at det er weekend til at kunne lave dem :)
Apropos Hr. Falckredder, så har jeg faktisk set ham igen i dag! Ja, det er ved at blive en dårlig vane..
Han inviterede på gåtur og aftensmad på café. Jeg ved ikke hvad han fedter sådan for ;)
Men det var en god anledning til at få luftet min nye bluse, synes den er rigtig fin. Meget lady-like! I like!
Plastiktræer, skumbygninger og blomster!
Dagen i dag har været en af de længere….
Mærkeligt nok føler jeg ikke at jeg har lavet vildt meget. Det eneste dagen er gået med er nemlig at klippe 2 forskellige nuancer grønt transparent papir til træer i størrelse 1:500 og 1:50. 114 stk for at være helt præcis. Derefter gik dagen med at klippe bygninger ud og skrive etagehøjde på dem, så de efterfølgende kunne skære ud i skum. Jep… Vi sidder og laver modeller til eksamen lige for tiden – og de bliver rigtig flotte!
Men kan nu godt mærke det i min højre hånd. Den er virkelig blevet tortureret de sidste mange dage! I weekenden sad jeg med Photoshop-arbejde fra tidlig morgen til sen aften og nu sidder jeg og klipper ting og sager ud hele dagen – staaaakkels hånd!
Så jeg var rigtig træt og pylret da jeg kom hjem fra skole kl. 19! Og en vis Hr. Falckredder (… og du tænker, er han ny?)har også fået en masse pylresms’er – åbenbart så mange at han følte det var nødvendigt at dukke op ved min dør med en buket blomster og et kram. Det var en rigtig dejlig overraskelse, og for en stund glemte jeg helt hvor træt jeg egentlig er. Mænd med den slags overraskelser må da være en sjælden art? Nu står blomsterne så fint på mit stuebord og pynter, en rigtig fryd for øjet.
Anyway… Igår på Twitter lavede jeg jo en lille teaser for at jeg havde fået en lille ting fra min Mamacitta. Vi var nemlig lige et smut i H&M igår, og af bøjlen røg der lige en nederdel i min retning. Nogen gange er det altså rart at lege “Nicholaine 8 år” og få moar til at købe nyt og smart til en :)
Han er blevet far
Okay, som en start vil jeg gerne lige indrømme at jeg nogen gange godt kan være lidt stalker-agtig på facebook (aren’t we all?!).
Da jeg slog op med min kæreste i 2007 gik der ikke lang tid før jeg blev madly forelsket i en soldat. Han var i den periode udsendt til Kosovo, så vi sendte rigtig mange mails til hinanden dagligt. Men forelskelsen var vist større på skrift end den var i virkeligheden, for vi kunne slet ikke få det til at fungere da han endelig kom helt hjem. Vi blev dog ved med at snakke sammen on/off, for vi havde alligevel fået opbygget et forhold hvor vi kunne fortælle hinanden vores inderste, men det resulterede desværre altid i uenigheder og spildte tårer og til sidst traf han den beslutning at slette alle kontaktmuligheder til mig og jeg har kun hørt fra ham en enkelt gang siden hvor han var nede, og så stødte jeg ind i ham på gågaden i sommers, hvor vi kun udvekslede smil. Jeg er dog glad for at han traf den beslutning, for det var slet ikke sundt for mig at blive ved med at tænke over om det mon nogen sinde kunne blive til noget igen.
I dag har jeg så leget stalker og sad og kiggede lidt på nogle gamle kammeraters profiler, og lige pludselig ser jeg hans navn i en af “Venner”-kasserne. Der er dog ikke et profilbillede af ham, men derimod af en lille baby. Nysgerrig som jeg er, klikker jeg ind på profilen og finder der et billede af ham stående med baby’en i armene og kysser dets pande.
… prøv og spørg mig om der løb en snert af misundelse igennem mit hjerte?
for det gjorde der …
Ikke fordi at jeg ville ønske jeg var moren, men fordi det er svært at se en som man har haft så stærke følelser for og få bekræftet at han er lykkelig med en anden.
Nej jeg bliver misundelig fordi jeg selv bare sidder her og er alene. Øv altså.
Det er sådan en dag hvor jeg ville ønske at jeg selv havde sådanne billeder på min profil, så mine ekskærester og eksflirterier kunne blive lidt misundelige over min lykke.
Hvem har bildt os ind at det skulle være ih og åh så skønt at være single og “You can do whatever you want!”?
For det er løgn!
Jeg elsker min ******** SÅ ufatteligt højt!
Har du også venner der opdaterer dig dagligt, og gerne flere gange om dagen, om hvor højt de elsker deres kæreste?
Jeg synes det er fantastisk irriterende!
Det er selvfølgelig fantastisk at de elsker hinanden, men altså… Er det virkelig nødvendigt at udbasunere for hele verden? Er det ikke det bryllupper er til for? Én dag, hvor man samles for at fejre et pars kærlighed til hinanden. Én dag! Så har man ligesom forstået, okay, de er nok ret glade for hinanden, jubii! Og så slut, så behøver vi ikke høre ordene “Jeg elsker dig for evigt” fra de to personer til hinanden igen.
Når jeg ser de opdateringer på Facebook tænker jeg over, hvorfor det er nødvendigt at jeg skal vide det? For jeg tvivler da ikke på, at de sikkert er glade for hinanden. Jeg har da aldrig oplevet at nogen har set på et kærestepar og tænkt “Nå, de er kærester, de elsker nok ikke hinanden“.
Dernæst så tænker jeg faktisk også om personen gør det fordi han egentlig er så usikker på om han egentlig elsker kæresten? Han siger det måske bare for at påminde sig selv om, at Hey, jeg er da vist nok kærester med ham/hende, så må jeg jo også hellere elske personen. Og så er det lettere at fortælle det til hele sin vennekreds via Facebook – for hvis de tror på det, så tror personen måske også selv på.
Så kære Facebook-brugere som gør dette; Hvis du virkelig elsker din kæreste så meget, hvorfor fortæller du det så ikke til din kæreste istedet for at fortælle os det!
