Category: Projekter på A&D

Så blev det også min tur til at få sommerferie, selvom det var ikke helt var med den lykkelige afslutning på semesteret jeg havde håbet.

Vi skulle op til vores projekteksamen igår, og guderne ved, hvor meget arbejde vi har lagt i vores projekt, vores rapport og vores modelarbejde.
For en månede siden var der lidt problemer med hvilken dato vi skulle op til eksamen, om det skulle være d. 16. eller d. 28. juni – sagen var nemlig at vores nabogruppe og os har delt hovedvejledere, nemlig 2 fyre begge ved navn Martin, men vores grupper har kun haft kontakt til hver vores Martin. Min gruppes Martin kunne kun tage os d. 16. juni, men der var den anden gruppe skrevet op til at gå til eksamen, hvorimod vi var skrevet op til eksamen d. 28. juni med deres vejleder-Martin. Da stortset hele den anden gruppe skulle til Roskilde i disse dage, så blev det besluttet at fastholde de valgte datoer, altså skulle vi ikke til eksamen med vores egen hovedvejleder.

Okay, det skal nok gå… indtil vi så finder ud af at vi heller ikke skal have vores egen tekniske vejleder med til eksamen! Altså skal vi sidde til bords med 3 personer som ikke har fulgt vores proces fra dag 1 af, men kun lige har læst det vi har skrevet i rapporten. Så vi står virkelig på egne ben, og hvis noget fucker op, så er der hverken nogen kære hovedvejleder eller bivejleder til at redde os.

Nå, men vi tager til eksamen igår og eftersom vores egen hovedvejleder har været rigtig positiv omkring vores projekt, så går vi rundt med tanken om at vores projekt nok ligger til et 7tal og at man så kan ende på et 4tal hvis man kommer til at dumme sig lidt inde ved eksamensbordet.

Vores fremlæggelse kører rigtig fint, omend 2 ud af de 3 censorer slet ikke viser interesse og bare sidder og kigger på deres computer eller ned i vores rapport. Ja ja, det er en af de sidste eksamener, så måske de har fået nok af alle de her fremlæggelser.

Til de individuelle eksamener går det også rigtig fint, omend nogen fra gruppen havde lidt problemer med at få svaret på nogle af de tekniske spørgsmål eftersom den tekniske censor åbenbart har haft noget langt oppe i røven den dag. Til et par af gruppemedlemmerne siger han ting såsom “Nu peger pilen godt nok nedad, eftersom du ikke kan svaret på dette” og “Du må hellere tie stille nu, for du gør det kun værre”. Men set bortfra de udbrud, så synes vi alle at det alt i alt er gået rigtig fint til vores individuelle samtaler.

Da jeg er den sidste som skal op, så spørger censorerne mig på vej ud om vi gerne vil have karaktererne samlet eller hver for sig, hvortil jeg svarer “Det kommer an på vel an på hvilke karakterer I evaluerer jer frem til nu“. Så kigger censorerne lidt på hinanden og siger “Det har du ret i, vi kalder jer ind om ca. 15 min.”.

Vi er ved godt mod udenfor og er alle lettede over at det næsten er overstået, og vi regner stadig med at det er gået fint. Så kommer én af censorerne ud og kalder ét gruppemedlem ind – og så opstår den første panik, “øhm, hvorfor spørger han ikke om vi vil have den samlet? Hvad skal det betyde?!”. Hvad der føles som en evighed efter, så kommer det første gruppemedlem ud og er ligbleg, og fortæller så at han har fået 00! Fucking dumpet?! Det havde ingen af os overhovedet set komme og nu er vi bare alle i chok! Vi bliver fortsat kaldt ind én ad gangen, og det ene 2tal efter det andet kommer ud.

Efterfølgende vil censorerne så give os en evaluering af projektet, og de havde stortset kun negative ting at fortælle os. De mente vores rapport lå til et 2tal og vores cykeltema var kørt alt for langt ud og det hang dem langt ud af halsen, ja ordet “cykelhelvede” blev sågar anvendt, og de synes det havde resulteret i en arkitektur der var opbygget uhensigtsmæssigt for vores målgruppe. Derudover synes de vores rapport var skrevet rigtig upædagogisk. Tilgengæld synes de at vores Urb-koncept var OK! OK?!

Og det er så irriterende for det er vores egen hovedvejleder der gang på gang har sagt til os “I kan køre der her cykelkoncept endnu længere ud, I skal gå all-in“, men hvor var han henne for at støtte os når vi allermest havde brug for det?

Efterfølgende hører vi én af censorerne sige til nogen ude på gangen, at havde det stået til ham havde han dumpet os alle, for så havde vi en chance for at forbedre projektet og få en højere karakter til reeksamen. Og da vi snakker med den anden vejleder-Martin, så siger han “Nu kan jeg godt sige det mens de andre censorer er gået, men havde det stået til mig så havde I fået en noget højere karakter – men nu er de andre jo så konservative i deres syn på jeres konceptuelle projekt“. WHAT?! Altså hvad med at kæmpe lidt mere så?!

Ja jeg er bitter, ja jeg er skide skuffet og jeg er bare generelt i chok over at det kunne gå så galt. Især når vi hele tiden er blevet forsikret af både vores hovedvejleder og vores medstuderende om at vi havde gang i et pisse fedt projekt.

Så igår var virkelig en mærkelig dag, og jeg har både grædt og grint over situationen. Men nu er der ferie og det blev fejret med solbadning, grill og hygge med et par studiekammerater, og det var rigtig rart!

… det er fordi jeg de sidste 9 dage har bygget model til projekteksamen, og jeg derfor ikke ønsker at se en hobbykniv igen før sommerferien er overstået!

Nedenstående billeder viser resultatet af de sidste 3 måneders arbejde på at udvikle en ny bydel på den eksisterende Sygehus Nord grund i Aalborg. Min gruppe har lavet området om til en bilfri zone, hvor fokus ligger på at give den cyklende en god oplevelse. Ved valget mellem at placere enten et kollegium eller et hostel på grunden, valgte vi derfor at opføre et cykelhostel. Et hostel hvor gæsten får stillet en cykel til rådighed når der lejes et værelse.
Pretty fancy, huh?

Jeg præsenterer dig hermed “I BIKE CITY”

Kan du huske miniprojektet der kørte i januar månede? Det med at skabe et møbel eller en installation der kunne forebygge kriminalitet i Kildeparken, Aalborg?

Det projekt der vandt fik lov til at få det produceret i 1:1 og her er resultatet – og det er niiiiice!
Hvis du har lyst kan du læse og se flere billeder om projektet på Arch Daily.

I dag har jeg været til eksamen i mit miniprojekt fra sidste månede. Vi får først at vide imorgen eller overmorgen om vi er bestået, men jeg tror da det gik fint nok (på trods af min utroligt nasale stemme og mine gentagende hostepauser, som fik både vejleder og censor til at trække på smilebåndet og kigge trøstende på mig, medlidenhedsbeståen JA TAK! aaaaaarj).

Men jeg tænkte at jeg lige ville uploade mine plancher fra hver uge for miniprojektet, så du kan se lidt af det jeg har lavet.
Projektet gik jo ud på at lave en lysende struktur til Kildeparken, som kunne gøre det mere sikkert at færdes i parken efter mørkets frembrud.

Klik og Take a look :)

Som indledning til vores 4. Semester hovedprojekt startede vi i sidste uge ud med en lille workshop, hvor vi legede med at bygge abstrakte bystrukturer.

Den første dag skulle vi skære en masse klodser ud og vælge nogle værdier som vi gerne ville undersøge nærmere, fx. Åben overfor Lukket, Horisontalt overfor Vertikalt m.m. Dette skulle vi så forsøge at bygge ud af klodserne.

Næste dag skulle vi arbejde indenfor et bestemt grid-system og anlægge bebyggelsesstrukturer som karré, stok og punkt. Vi måtte ikke bygge udenfor dette grid-system, og vi skulle så forsøge at anlægge stier og veje mellem de her forskellige bebyggelsesstrukturer og forsøge at undersøge hvordan byen opfattes når centrum (højhuse) flettes sammen med bykant (énetagehuse).

Den sidste dag skulle vi så opstille vores egne regler for vores gridsystem og hvordan de forskellige bygningsskalaer skulle samarbejde i byen, og det hele skulle gerne være så abstrakt som muligt, så det krævede også en del hjerneaktivitet at løsrive sig fra de almindelige forstillinger om hvordan en by skal se ud.

Dagenes arbejde med skumskæreren og en masse lim på fingrene resulterede så i godt 100 stk 60×30 cm bystrukturer, som på den sidste dag blev sammensat og dannede byen “Abstraktistan”.
Det var super skægt at se så mange flotte og inspirerende idéer og tankegange, og det var en dejlig rolig måde at starte dette projekt op på, istedet for at sidde og lytte til forelæsningen dag ud og dag ind.
Skummet der er anvendt er ellers skide dyrt, men der var bestilt rigtig meget til os og vi fik lov til bare at slå os løs og lave alt det vi lige havde lyst til uden at man behøvede at være fornuftig og nærig med skummet, så det var dejligt befriende at lege uden at skulle tænke på omkostningerne :)

Jeg går på universitetet og leger med lyserøde skumklodser! Hvor let lyder det ikke lige, haha :D

Ja, det er præcis det jeg har lavet..

I fredags pakkede jeg en taske og tog hjem til min mor for at passe hus og hund. Hele min weekenden er så gået med at sidde foran computeren og lave en bænk i Rhinoceros. Og jeg er begyndt forfra 1000 gange! Igår sad jeg med programmet fra kl. 9 til kl. 21, kun forstyrret af 3 tissepauser og en hurtig omgang pasta med pesto! OMG nu gider jeg ikke mere.

Nu sidder jeg bare og venter på at mor kommer hjem igen, så jeg kan smutte tilbage til dobbeltA og gøre klar til fremlæggelse imorgen. Det bliver noget af en opgave at lave en salgstale for en bænk, jeg ikke engang selv kan finde ud af at forme ordentligt i et skide 3D-program. Tis også altså. Og jeg er ikke engang gået igang med at sætte hele systemet ind i det førnævnte Grasshopper, Jesus Kristus, jeg bliver aldrig digital designer!

Udstillingen vil dog også være at finde på Utzon Centret den næste månedes tid :)

Hermed viser jeg dig det min gruppe og jeg har arbejdet på siden oktober…

Som den opmærksomme læser nok vil genkalde fra mine brok-indlæg omkring dette projekt, så har det været en lang, hård og frustrerende process. Vi blev kastet ud i at skulle designe en lampe med udgangspunkt i vores egne eksperimentielle forsøg – og når man ikke aner hvordan man skal gribe det an på en sådan måde og kun får uklare hints fra ens vejledere, så er det lidt svært at komme godt igang. Men vi er da kommet frem til et godt resultat trods det, synes vi.

Lampen er designet til at hænge i Utzon Center Café og Restaurant, og tager inspiration i en dråbe af noget tyktflydende, fx. honning.
Lampen består af sin enkelthed kun af en afskærmning, en lyskilde og en lamel som sørger for at skabe en koncentreret lyskegle ned over bordet og et mere diffust lys ud i gæsternes ansigter.

Den er opsat i et parametrisk design, så man har mulighed for at ændre på lampens parametre. Det vil sige at du kan lave hele lampen større eller mindre (selvfølgelig med begrænsning af lyskildens størrelse), eller du kan lave lampen tykkere/tyndere lave dråbe mere rund eller aflang.
Oprindeligt var det meningen at man også skulle kunne ændre på lamellens vinkling, så man også havde mulighed for, i fx. en restaurant, at hænge lamperne i forskellige højder og stadig skabe den samme lyskegle ned over bordet. Meeeen.. Så meget tid havde vi slet ikke mod enden til at arbejde med dette, selvom det også er rigtig spændende og en rigtig god idé.

Vi fik afleveret projektet igår, hvor vi derefter hold en knaldgod julefrokost hjemme hos mig! Hvilken måde at fejre afleveringen på! Og nu hedder det så juleferie (eksamenslæsning i arkitekturhistorie, øvelse i diverse 3D-programmer, lave aflevering i tegning af opstalt og skyggelægning og … hallelujah for ferier!).

Jeg har lige brugt de sidste 4 timer på det ovenstående projekt.
Hovedprojektet går ud på at designe en lampe til Utzon Centret, og min gruppe har valgt at arbejde med Utzon Centrets Restaurant og Café.

En af mine idéer tager sin inspiration i en celledeling/dobbeltdråbe, hvor en ny dråbe bliver hevet ud af en anden dråbe. Jeg har så forsøgt at lave en principmodel heraf, hvor den ene halvdel af figuren skal bestå af en masse stænger samlet helt tæt, så lyset næsten ikke kan trænge igennem og den øvre halvdel skal være mere åben og lade mere lys passere. I øjeblikket arbejder vi nemlig både med almindelige glødepærer, men også med lysstofrør og jeg synes selv at mit design fungerer til begge dele :P

Meeen, jeg løb tør for pap og kunne derfor ikke lime lortet sammen (det brune pap skal nemlig skæres væk, da det blot fungerer som støtte lige nu). Så jeg måtte tøffe hjem helt skuffet over min egen dumhed til ikke at have købt nok pap til at begynde med!

DOH!