For en uge siden drog Hr. Kæreste og jeg på en lille miniferie til Middelfart. Først ville jeg egentlig ikke afsted, fordi vi jo ikke har kendt hinanden særlig længe og jeg synes det var lige lovlig stort af ham, at han sådan pludselig ville invitere mig med på hotelophold, hvor han ville betale det hele!
Men…
Dagen han forslog miniferien, var også dagen hvor jeg kom hjem fra København, og vi skulle være sammen den pågældende aften. Eftersom jeg altid er vildt dårlig til at beslutte hvad vi skal spise til aftensmad, så endte hans plageri om miniferien med denne forhandling; Han skulle beslutte hvad vi skulle have at spise den aften, og jeg gik med til at tage på miniferie.
… og så tog vi afsted!
Vi boede på Comwell Hotel i Middelfart, og det hele var rigtig fint. Hotellet har to udsigter, ét ud mod Lillebæltsbroen og et andet ud mod Jysk Sengetøjslager og Skousen! Gæt hvad vi fik – SÅ romantisk <3
Eih pjat, det hele var virkelig fint. Og kort efter vi var tjekket ind, så kom der en lille tjenerdreng op med en flaske champagne og noget frisk frugt.
Den første dag gik vi bare lidt rundt i Middelfart, spiste frokost på Café Edsberg, spillede Gris på værelset, og gik aftenstur under Lillebæltsbroen. Fascinerende så stor sådan en bro er når man står lige under den og kan mærke rystelserne i betonnet når en lastbil kører over støttepillen!

Næste dag kørte vi et smut til Odense, uden egentlig at have nogen planer om hvad vi skulle lave derinde i regnvejret. Aftenen forinden havde jeg læst om et fotoudstilling som Brandts skulle have, men da vi kom derinde, så var den desværre pillet ned. Men så så vi udstillingen “Wild Things” og “Røgreklamer og reklamerøg” istedet.
Efterfølgende var vi inde og se H.C. Andersens barndomshjem. Først gik vi forkert, og fandt frem til et museum om H.C. Andersen, men det gad vi altså ikke ind og se. Fjollet ikke at lægge de to ting i nærheden af hinanden! Nå, men jeg synes faktisk det var rigtig fint at se barndomshjemmet – utroligt at man kunne bo så mange mennesker, så småt, dengang!
Efter en omgang Ice Blend hos Baresso, så kørte vi mod Snave for at kigge efter Polle’r, men da vi ikke fandt nogen, så fortsatte vi mod Faaborg og tog et kig på det sydfynske øhav. Arhmen.. Der er jo bare så smukt her i Danmark!

Den sidste dag slog vi et smut forbi Tyskland inden vi satte kurs mod Aalborg igen. Her tog vi til Slesvig og besøgte Gottorp Slot. Vi brugte vist 5 timer eller sådan noget inde på det slot! Hooold nu op det er stort! Og hvor er der dog mange ting og sager man kan kigge på derinde! Men man bliver godt nok også lidt træt i benene og i tisblæren af at gå sådan rundt i så mange timer.
Nå, men det var bare SÅ hyggeligt at være på miniferie sammen med Hr. Kæreste, også selvom det øspisregnede hele tiden – undtagen i Tyskland.
Inden jeg lige slipper dig helt, så vil jeg lige vise dig hvad vi fik at spise på hotellet, for det var bare SÅ lækkert!
Især den første aften. Der fik vi et osthorn med pesto og seranoskinke i til forret, andebryst med nye kartofler og appelsinskum til hovedret, og vanilieis, chokolademousse og en chokolademuffin til dessert! Hold nu kegle det var lækkert! Og vi havde den skønneste tjener den aften! Han lespede nemlig og det var simpelthen så kært, han var professionel og samtidig skide sød.
Anden aften fik vi ærtesuppe til forret, langtids stegt kalvekølle til hovedret og pandekageroulade med nøddecreme til dessert. Det smagte også rigtig godt, men det var absolut ikke på samme niveau som den første aften, og så havde vi lidt af en kegle som tjener. Han var lidt rookie-agtig.
Den anden aften bød derimod på en rigtig mærkelig oplevelse i hotellets restaurant. Der sad nemlig en hollænder og hans kone i restauranten, og hans telefon formåede at ringe hele 2 gange og han snakkede virkelig virkelig længe … og højt! Første gang var det fjollet og man tænkte “nå ja, han ved nok ikke at det er god pli ikke at gøre den slags i en fin restaurant“, men anden gang blev det så tilpas mærkeligt at hele restauranten sad og småfniste af ham og det resulterede i restaurantens resterende gæster skålte med hinanden og grinte af ham til hinanden. Hans kone syntes helt sikkert også det var rigtig pinligt, men han var totalt ligeglad og råbte bare ind i telefonen at han var på “Fynné”.






















