Category: Lille spejl på væggen dér

Arhmen, man kan jo ikke lade være når de er så billige!

Posted by – 27. juli 2010

Hhv. nr. 192, 09 og 199

En lille opfordring til hankønnet

Posted by – 13. juli 2010

Okay, jeg vil nu komme ind på et emne, som mange nok synes er upassende at snakke om – men, jeg er ikke sart, så jeg gør det altså alligevel. Og i mine øjne (Ja, Rolf Sørensen har smittet mig!) så er det noget som alle bør vide, og som de så efterfølgende selv kan tage stilling til om de vil følge eller ej. Det er ikke fordi at det er en særlig stor ting man skal gøre, det er faktisk ret simpelt, men det kan gøre en kvinde i en uheldig situation utrolig lykkelig.. eller i hvert fald gladere!

Okay… her kommer emnet…
Menstruation

Nærmere – menstruation som man havde regnet med først ville komme i overmorgen, men som har besluttet sig for at komme netop når du er på besøg hos nogen og ikke har nogle forsyninger med i tasken. Det er helt sikkert ikke noget som sker særlig ofte, for jo ældre man bliver jo bedre bliver man jo til at forudse den slags. Men når det så endelig sker, så er det altså også virkelig uheldigt!

Så roder man badeværelset rundt i et tyndt håb om at finde bare ét sølle bind eller tampon, og alligevel finder man sig selv i en situation, hvor man diskret har placeret næsten en hel rulle toiletpapir i trussen og man sidder utrolig akavet i sofaen og undskylder sine efterfølgende 36 toiletture med “Phew, jeg har vist noget med maven, jeg må hellere tøffe hjem“, hvorefter man med sammenknebne knæ prøver at tage sine sko på og vralter ud af døren og tænker “Der er ingen der lægger mærke til at jeg går så mærkeligt“. For ja, når først man har stoppet mormorunderhylerne med SÅ meget toiletpapir, så kan ingen i verden gå normalt, det ved vi jo godt…

Min opfordring er henvendt til hankønnet eller kvinder, som af en eller anden grund ikke har placeret sit arsenal af menstruationsremedier på badeværelset. Here goes;
Hvis du er typen som i ny og næ inviterer kvinder på besøg (jaja, det lyder måske lidt fjollet, men årsagen til at du har inviteret kvinderne på besøg styrer du helt selv), så bør du også vide at engang imellem så kan vi befinde os i ovenstående horrible situation. For at forhindre at vi ender der, så synes jeg at det er enhvers “pligt” at have en lille skuffe eller en lille kurv med standard bind eller tamponer, evt. begge dele, som kvinder frit kan benytte sig af hvis uheldet skulle være ude. Så kan vi med ro i både sind og mave sætte os ud til dig i sofaen igen og fortsætte den gode stemning, og så vil vi inde i vores hovede rose dig til skyerne, fordi du er den betænksomme type der har den slags stående på dit badeværelse.

Og nu hvor vi er ved det… så sørg lige for at have en skraldespand ved toilettet også!

Nu vil jeg, på hunkønnets vegne, gerne have lov til at sige
På forhånd tak :-*

Lysten til at slikke neglene rene for falsk chokolade

Posted by – 16. maj 2010

e.l.f.
Chocolate

Nu hvor vi er ved at gå til bekendelse overfor bankmanden

Posted by – 9. maj 2010

… så er jeg altså også kommet til at bestille disse ting fra E.L.F..
Jeg forsøger at forsvare det overfor mig selv ved at gå rundt og prædike fraser såsom “Du har jo aldrig bestilt derfra før, så én gang skal jo være den første og det kunne jo ligeså godt være nu!”.

Jeg havde jo efterspurgt mærker og råd ang. falske øjenvipper og eftersom rijaH var den eneste der gav respons, så havde jeg jo kun hendes råd at følge. Jeg har derfor smidt både Natural og Dramatic Lash Kit i kurven. Så må jeg se om jeg overhovedet kan finde ud af den slags og om jeg kan se mig selv i spejlet med dem på, eller om jeg kommer til at ligne en dukke.

Anyway.. Da de to ting var hoppet i kurven, så kunne jeg jo ikke dy mig for at kigge lidt nærmere på hjemmesiden – og hold da op hvor er ting dog billige derinde!? Hvordan kan det dog lade sig gøre?
Så jah, jeg kom til at putte en mineral foundation og concealer og en neglelak i farven chocolate (Mmmmh!) i kurven også. Hovsa…
Slemme Maria for at lokke mig i fordærv! :P

Falske øjenvipper

Posted by – 4. maj 2010

Okay prinsesser! I need your help here…

Jeg har aldrig nogensinde været i nærheden af et par falske øjenvipper, men på det sidste har jeg leget lidt med tanken om at prøve det, især fordi jeg overvejer om jeg skal smide sådan et par på til karnevallet, men også bare sådan lidt for skæg og ballade når man skal i byen.

Men så er det altså at du lige skal hjælpe mig lidt.
Kan du anbefale noget bestemt? Og gerne noget som en nybegynder som mig let kan eksperimentere med herhjemme, uden at lime øjenlågene fast og på ubestemt tid er tvunget til at rende rundt uden syn.
Og hvis du har nogen tips og trick så må du altså også meget gerne komme med dem :)

‘Cause I’ve been feeling so blue

Posted by – 24. april 2010


Barry M
Colour nr. 295 – Turquoise

Dove VisibleCare Renewing

Posted by – 23. marts 2010

Så har mine venner og jeg også afprøvet Dove VisibleCare Renewing via Buzzador.

Den nye Dove VisibleCare Renewing er den eneste bodyshampoo, som indeholder Nutrium Moisture der er en unik kombination af skånsom rengøring og fugttilførsel, som er identisk med hudens egne naturlige stoffer. Produktet lover således at man efter blot 7 dage vil opleve en synlig forskel og at man efter 3 uger vil have mærkbart smukkere hud.

Som altid starter jeg udefra og ind :)
Umiddelbart synes jeg at flaskens udformning er rigtig fin. Det er rart at åbningen er i bunden, så flaskens indhold hele tiden er let at få ud. Dog synes jeg det er en skam at flaskens sider er i så hårdt plastik, for grundet bodyshampoo’ens konsistens er det ikke særlig let at få det sidste af flaskens indhold ud.

Mine venner og jeg’s første reaktion på duften var at den minder utrolig meget om resten af Dove’s produkter. Derudover er den utrolig mormor-agtig og der har været uenighed blandt mine venner om hvorvidt de synes om duften eller ej. Nogle synes den blev for meget, mens andre synes den duftede dejligt parfumeret.

Konsistensen er suuper tyk! Jeg havde lidt svært ved lige at vurdere det var nødvendigt at bruge, og synes alligevel der skulle bruges ret meget for at få den til at skumme ordentligt, som Dove’s kampagne jo ellers synes er nødvendigt for en bodyshampoo. Men jeg synes det er rigtig lækkert at bodyshampoo’en er så cremet og den er let at fordele og glider ikke så let af huden, som andre produkter ellers kan have en tendens til at gøre.

4 ud af 5 af mine venner syntes at Dove holdt sit løfte om at huden havde forandret sig efter blot 7 dage. Et par af dem som har døjet med tør hud, syntes virkelig at den hjalp og de mærkede en synlig forskel på før og efter.
Jeg selv syntes faktisk også at den har virket. Jeg ved ikke om jeg vil sige at forskellen er enorm, men jeg kan da godt mærke at jeg ikke rigtig har haft brug for at bruge bodylotion efterfølgende. Nej vent, nu hvor jeg tænker over det og ser efter, så synes jeg faktisk også at min hud ser mere ensartet ud og den føles faktisk også rigtig blød.

Der er dog også et par andre minusser udover at det er svært at få flaskens sidste indhold ud og at duften kan blive for meget. Produktet indeholder nemlig nogle stoffer som kan være allergifremkaldende, bl.a. linalool og limonene, og en af mine venner oplevede også let kløe efter brug. Så for at produktet ville være helt i top, så burde den have været svanemærket og godkendt af astma- og allergiforbundet.

Men hvis man ikke er allergisk eller ikke går op i den slags for ens hud, så kan Dove VisibleCare Renewing godt give blød og mere ensartet hud til den nette sum af ca. 23 kr.

Har du prøvet produktet? Hvad synes du om det?

Btw. hvis du ikke er Buzzador, så må du meget gerne tilmelde dig her :)

Satin Care fra Gillette

Posted by – 9. marts 2010

Jeg har været så heldig at modtage gratis prøver på de nye Satin Care-produkter fra Gillette.
Barbergeléen er kommet med en ny og forbedret udgave, som lover at give en endnu tættere barbering og selvfølgelig silkebløde stænger.
Jeg har modtaget de fire produkter der hedder; Radiant Apricot, Lavender Kiss, Dry Skin og Avocado Twist. I serien finder du derudover også Sensitive Skin og Floral Passion.

Indtil videre har jeg kun testet Lavender Kiss, da jeg hader at tage hul på flere ting på én gang, så du må nøjes med resultaterne deraf – selvom jeg da går udfra at det gælder for alle produkterne i serien :)

Emballagen har en perfekt størrelse i forhold til min hånd, den ligger godt i hånden og det passer fint med at min pegefinger let kan komme til at trykke på knappen. For mig er det altså rigtig vigtigt, for jeg gider ikke stå med tilcremede hænder og stå og fumle med at få cremen ud. Emballagens form har nu ellers ikke ændret sig fra den forrige version, men jeg synes alligevel det er vigtigt at have med på plussiden :) Så, god emballage “tjeck”!

Konsistensen på geléen er også som den skal være. Den er super let at gøre fyldig og skummende når den skal på benene, og det gør jo også det hele lettere når man kan se hvor man allerede har været med skraberen. Geléen er også meget nem at arbejde med i forhold til skraberen, den glider let og ubesværet igennem al skummet pga. den oliende effekt den har på dine ben.

Jeg har både testet den med Gillettes 3-blade og 5-blade, og selvom jeg synes de 3-blade er lettere at arbejde med og skylle, så må jeg altså indrømme at de 5-blade giver et bedre resultat. Hvor tricket ligger, det har jeg dog stadig lidt svært ved at finde ud af – for mine hår har jo indtil videre ikke overlevet de blot 3 blade, så hvad skal de to ekstra blade til for? Kan du huske hvilken standupper der har lavet en joke om at de ekstra blade laver sød musik som får hårsækkene til at springe ud og vupti, lige bliver cuttet af af de to ekstra blade?

Nå anyway…
Duftmæssigt er jeg overhovedet ikke særlig glad for Lavender Kiss! Den har virkelig en meget markant duft, og efter blot få minutter bliver jeg helt kvalm af lugten. Der står at Lavender Kiss har en sensuel duft af lyserøde roser, liljer og lavendel – men hvis det er sensuelt, så er jeg altså ikke særlig god til den slags.
De andre produkter derimod er ikke nær så stærke i duften, og dem kan jeg rigtig godt li’, især Avocado Twist, som har en dejlig sart, lidt sæbeagtig duft.

Har jeg så fået bløde ben af dem? Hell yeah! Pardon my French.
Det er selvfølgelig vigtigt at bruge en barbergelé, så dine ben ikke bliver helt ødelagte af en tur med skraberen – men nogen gange kan man godt nøjes med at bruge en god skummende sæbe (lille tip jeg har fået af Asbjørn Riis, haha), hvis man ikke lige har 47 kr at smide efter sådan en flaske her. Selvom 47 kr jo slet ikke er meget, vel? For 200 ml?

Jeg ville gerne have fortalt dig hvor mange omgange benbarberinger du kan få ud af sådan en flaske her, men så langt er jeg ikke kommet endnu, og jeg har ikke rigtig nogen vurdering af hvor lang tid mine tidligere flasker har holdt. Så det må du selv gætte dig til.

Jeg har altid anvendt Satin Care, for jeg har faktisk ikke rigtig lagt mærke til om der er nogle konkurrenter til den? Ved du det?

Man har kun det fun der kommer ud af pakken

Posted by – 27. februar 2010

Jep sådan ser jeg ud i skrivende stund! Kan du sige C-H-A-R-M-E-R-E-N-D-E!
De sidste par dage har jeg gået og overvejet at nu skulle jeg lige lave den skide ansigtsmaske, men jeg kom bare aldrig dertil. Men nu skulle det være, hehe.

Man kan ikke just sige at masken ligner den på indpakningen, men så er det jo kun godt at jeg selv, på bedste arto-face-manér, kan lave et smukt bud på en emballageforside :P

Min første matte neglelak

Posted by – 5. januar 2010

OPI
Lincoln Park After Dark – Matte

Jeg ved godt at jeg er bagud, men er altså blevet totalt hooked på de matte lakke, og nu hvor jeg endelig selv har fået fingrene i en, så slutter fascinationen ikke der. Selvom det er lidt svært at se på mit billede, så er det altså mat, og ligner lidt samme effekt som da man i folkeskolen malede sort sprittusch på sine negle (håber ikke det kun var mig der gjorde det?!).
Den ovenstående farve har en dyb mørkrød vinfarve og jeg elsker den!
Jeg må have fat i flere matte lakke!