De sidste par dage har jeg spillet både playstation og Wii. Og har brugt utrolig meget tid på det, taget i betragtning af at jeg slet ikke er typen der spiller den slags.
Men det skal nok ændre sig nu hvor min kæreste har insiteret på, at hans forsømte Wii skal stå hjemme ved mig – på trods alle mine protester om at jeg ikke ville have den. Men når han sådan bliver ved med at presse, så må jeg jo til sidst give mig og sige ja (… jeg ville jo egentlig gerne :P).
Den anden dag spillede jeg FIFA for første gang. Når jeg skal spille noget for første gang, siger jeg altid 1000 gange at jeg ikke kan finde ud af det, men det viser sig næsten altid at det egentlig går meget godt på trods af at jeg aldrig har prøvet det før. Anyway, så lover Hr. Kæreste at gøre sig dårlig, men han vinder alligevel de første to kampe – men jeg vinder tilgengæld den sidste. Og som en sagde til mig inde på Twitter, så gælder de første kampe jo blot som opvarmning.
Nå, men så fik jeg installeret Wii’en herhjemme, og så skulle vi jo lige prøve at spille lidt.
Og så slog jeg ham sgu i bowling! Og han gjorde sig ikke engang dårlig! Muhahahahahaha.
I dag har vi så spillet Resident Evil, og selvom jeg igen påstår at jeg ikke kan finde ud af det og at jeg ikke bryder mig om at blive forskrækket og skulle slå nogen ihjel i spil, så viser det sig at jeg faktisk er herresej til at skyde de dersens zombier lige i fjæset!
Ja, så så man lige søde uskyldige Nicholaine, der hidtig kun har nørdet Sims, blive transformeret til en der sidder hjemme foran fjernsynet og skrigende slår zombier ihjel.
